Med Pilegaarden ferieboliger, unik kvalitet med unik beliggenhed kun 1 km. fra Byrum centrum, direkte ud til det pragtfulde naturområde Rønnerne – henvender vi os til den kvalitetsbevidste gæst, som ikke har behov for aktiviteter tæt på, men sætter pris på god plads og lækker indretning og naturen lige udenfor – kun 50 m. så står du direkte i strandengen med mulighed for en fantastisk oplevelse med natur og fugle – og dådyrene lige foran din terrasse.

Gammelgaard feriecenters svømmebad m.m. kan frit benyttes, afstand 2 km.

Der er ialt 4 ferieboliger på 110 m2, samt 1 bolig på 85 m2.

  • Unik beliggenhed

  • Nye og moderne faciliteter

  • Velegnet til mindre grupper < 12 personer

Billeder

Har du brug for hjælp?

Kontakt os eller book direkte nedenfor.
Online booking

Type D 110 m2

Ferieboligerne er nyindrettede i eksisterende bygning, der er nyrenoveret fra a til z, dog med enkelte minder om den oprindelige anvendelse. De ialt 4 lejligheder ligger som rækkehuse ved siden af hinanden, med flotte indgangspartier og smukke kviste i tagetagen. Lejlighederne er i 2 plan, stueplan med stort opholdsrum med integreret køkken- og spiseafdeling, køkken udført i JKE Design og alt i Siemens hvidevarer i stållook, stort badeværelse med vaskemaskine/tørretumbler, samt entre/garderobe. En flot og behagelig trappe fører op til 1. sal med 3 soveværelser med gode senge og dejligt badeværelse. Der er gulvvarme overalt. Hver lejlighed har 2 terrasser – en østvendt til morgensolen og en vestvendt til resten af dagen.
Der gives 30 og 15 % rabat på prislisten ved kun 2 og 4 pers., også når du selv booker.
Lejlighederne er også velegnede for mindre grupper (max. 12 pers.), da der er plads til at samles i 1 lejlighed, der har ekstra stort spisebord.
Disse ferieboliger henvender sig til den kvalitetsbevidste gæst, der stiller krav til såvel ferieboligen som omgivelserne.