Pilegården Ferieboliger

Midt på Læsø med Rønnerne som nærmeste nabo

Lejligheder

Der er i alt 4 ferieboliger på 110 m2, 1 bolig på 75 m2, samt 1 handicapvenlig bolig på 100 m2.

Der gives 30 og 15 % rabat på prislisten ved kun 2 og 4 pers., også når du selv booker.

Ferieboligerne henvender sig til den kvalitetsbevidste gæst, der stiller krav til såvel ferieboligen som omgivelserne.

6 personers lejligheder

Ferieboligerne er nyindrettede i eksisterende bygning, med enkelte minder om den oprindelige anvendelse.

De ialt 4 lejligheder ligger som rækkehuse ved siden af hinanden, med flotte indgangspartier og smukke kviste i tagetagen.Lejlighederne er i 2 plan, stueplan med stort opholdsrum med integreret køkken- og spiseafdeling, køkken udført i JKE Design og alt i Siemens hvidevarer i stållook, stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, samt entre/garderobe.

En flot og behagelig trappe fører op til 1. sal med 3 soveværelser med gode senge og dejligt badeværelse. Der er gulvvarme overalt.

 
Lejlighederne er også velegnede for mindre grupper (max. 12 pers.), da der er plads til at samles i 1 lejlighed, der har ekstra stort spisebord.

2 personers lejlighed

Behagelig trappe fører fra indgang til ferieboligen på 1. sal, som er indrettet med køkkenalrum med opholdsafdeling og direkte udgang til dejlig afskærmet terrasse.

Lejligheden har 1 soveværelse og 1 bad, samt alkove til 2 børn (170 cm).

Handicapvenlig lejlighed

Etplans feriebolig med niveaufri adgang, egnet for kørestolsbrugere.

Lejligheden har 2 soveværelser med dobbeltseng og 1 soveværelse med 2 enkeltsenge, 1 bad, lækkert køkken alrum med stor opholdsafdeling med udsigt over strandengen og Rønnerne.